Haredalen 5, 3390 Hundested

Veldisponeret ejd. med 4 værelser

På stille lukket vej op til "Magasin-skoven" og i gå-afstand til off. transport, indkøb, skole og daginstitutioner ligger denne indflytningsklare ejendom med 4 soveværelser og kalder på nye ejere.
Grunden er på 817 m2 og lukket med tæt randbeplantning, stor græsplæne til leg samt bålplads til aftenhygge. Den første morgensol kan nydes i den lille Østhave. Som solen stiger højere op på himlen, kan haven nydes fra den sydvendte terrasse, der fordeler sig i næsten hele husets længde og med et godt udhæng, så i kan finde læ, hvis der skulle komme en sommer byge forbi eller når duggen falder.

Ejendommen indeholder: God entre med stort skab, 2 store gode soveværelser, det ene med direkte adgang til stort badeværelse med brus. Rummelig stue med Egetræs gulve i sildebensmønster med brændeovn og udgang til terrassen/ haven. Fra stuen er der adgang til flot stort køkken med masser af skabsplads og ikke mindst plads til udfoldelse og gæster. Fra køkkenet er der adgang til bryggers og til børne/ unge afdelingen med 2 lyse værelser, god fordelingsgang og endnu et lyst brusebadeværelse. Til ejendommen hører endvidere carport med skur, brændeskur samt cykelskur. En ejendom der bør ses.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.